Grønnegårdsteatret


Teateraften til fordel for Fonden arrangeres igen i år i samarbejde med Grønnegårdsteatret og Odd Fellow Palæets restaurant

tirsdag den 25. juni 2024.


Aftenen starter kl. 17:00 med en teateranretning i Odd Fellow Palæet , og forestillingen starter kl. 19:30.


Grønnegårdsteatret spiller igen

i Palæets have.


Stykket er i år Oscar Wildes En ideel ægtemand.


Pris per person kr. 450,00 uden drikkevarer.

Billetten giver adgang til både menu og
teaterforestilling.


Bestilling af billetter sker ved at indbetale på Fondens konto

4400 3130 115802

senest den 15. juni 2024.


VIGTIGT:

Ved indbetalingen anføres som meddelelse:

antal, navn og e-mailadresse.


Da vi er klar over at nogle banker kun giver mulighed

for 40 tegn i tekstfeltet, beder vi også om, at der sendes en mail til:


am.maglebo@gmail.com


og i denne oplyse navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.


Grønnegårdsteatret vil fremsende de nummererede billetter.


SPISNING og VEJRET


Vi henviser til

www.groennegaard.dk/vejret

for så vidt angår vejret.


Spisningen vil blive afholdt under alle vejrforhold


ÅBNINGSTID:

Baren åbner kl. 16:15 - vi går til bords kl. 17:00


TEATERANRETNING 2024:

  • Mousse af økologisk varmrøget ørred fra Bisserup serveret med rørt rygeost, radiser, agurk og karse.
  • Fjerkræsterrin med serveret med syltede urter og mild sennepscreme.
  • Karamelliseret løgtærte serveret med krydderurtecreme og ærteskud.
  • Sprøde grønne salater med sønderjysk mormor dressing.
  • Velhængt spegeskinke lagt på økologisk perlebyg vendt med syltede rødløg, skorzonerrødder og
    krydderurter.
  • Økologisk Vesterhavsost fra Thise Mejeri serveret med chutney på rabarber, stjerne anis, fennikelfrø og kanel samt Palæets sprøde knækbrød.

    Anretningen serveres med hjemmebagt brød, bestik, tallerkener og serviet.

Oscar Wildes EN IDEEL ÆGTEMAND er historien om et sandt power couple: Den respekterede politiker Robert Chiltern og hans hustru, Gertrude. De tilhører det britiske societyliv, holder store fester og ser ud til at have alt. Men en aften lægger en mystisk kvinde fra Wien ved navn Mrs. Cheveley vejen forbi til et af parrets selskaber.


EN IDEEL ÆGTEMAND er en sprudlende og satirisk komedie om moral og hykleri, skrevet i 1895 af den store britiske forfatter Oscar Wilde, hvis vid, humor, skarpe replikker og sociale observationer fortsat rammer og underholder på mesterlig vis.


MEDVIRKENDE: Jens Sætter-Lassen, Andrea Øst Birkkjær, Luise Kirsten Skov, Laura Skjoldborg, Jeppe Marling Ellegaard, Tina Gylling Mortensen, Kitt Maiken Mortensen og Laura Bro.