Storkøbenhavnske Odd Fellow logers
Humanitære Fond
Bredgade 28, 1260  København  K.

 

 
Forside
Arrangementer
Bestyrelsen
Vedtægter
Donationer

DONATIONER

 2011

Fit for Kids - kr. 25.000

Foreningen Fit for Kids er en frivillig folkeoplysende idrætsgruppe under DGI. Foreningen tildeles kr. 25.000 til oprettelse af et vægttabs hold på Frederiksberg for børn i målgruppen.

Det er Fit for Kids formål, at ved tidlig aktiv indsats at undgå de livsstils sygdomme, som i stigende grad påvises blandt patienter i den vestlige verden. Dette gøres via en treleddet intervention, der kombinerer kost, motion og motivation for børn mellem 7 og 15 år. Børnene rekrutteres via den lokale sundhedsplejerske og er især rettet mod de resource svage familier og deres børn, som er overrepræsenteret i Fit for Kids målgruppe

 

.

HopeNow - kr. 25.000

Foreningen HopeNow blev stiftet 2007, med udgangspunkt i Michelle Mildwaters arbejde med handlede kvinder eller såkaldt trafficking. HopeNow har gennem de seneste fire år hjulpet flere hundrede kvinder. Foreningen udfører socialt og terapeutisk arbejde med handlede og udenlandske kvinder i prostitution. Indsatsen er opsøgende på gader, på bordeller, i acylcentre og fængsler. Foreningen arbejder for, at kvinderne får hjælp og opnår forbedring af deres forhold både i Danmark og i deres hjemland. HopeNow fastholder kontakten med alle de kvinder, der er sendt retur til hjemlandet af den danske stat eller videre i Europa af deres bagmænd. Sideløbende med hjælpen til den enkelte kvinde får HopeNow en bred viden omkring kvindehandel og udenlandske kvinder i prostitution og bidrager herved til en målrettet indsats mod fænomenet.

 

.

Café Exit - kr. 25.000

Café Exit er oprettet på initiativ af Fangekoret og præster fra Vestre Fængsel samt Apostelkirken og drives som en selvstændig forening.

Caféen er et tilbud til ex-indsatte og indsatte som under fængselsopholdet beslutter sig for at ville "starte på en frisk", når afsoningen er overstået. Der gives tilbud om almen uformel samvær over mentor-netværk og beskæftigelses projekt fra "Indsattil ansat".

Café Exit får også støtte fra Tipsmidlerne.

 

.

Det kgl. Musikkonservatorium, Hallvar Djupvik - kr. 25.000

Også i år har Fonden, primært via br. Claus Ehlers, haft kontakt til Det kongelige Musikkonservatorium og ved samarbejde med protektor Tim Frederiksen og rektor og professor i sang Kirsten Buhl Møller peget på Hallvar Djupvik, som en særdeles talentfuld og musikalsk overbevisende studerende på Operaakademiet.

Hallvar Djupvik tildeles derfor kr. 25.000 til videre studier, og som vanlig forventes det, at prismodtageren giver prøver på sin kunnen på donationsdagen.

 

.